muddi soloshow
den 20. juni kl. 11:00

TROLDEHYTTEN BAG FALCK
I TØLLØSE

Muddi soloshow

Muddi kommer i år til Troldehytten, i Tølløse hvor vi holder den første børnekoncert i Den elvende børnekultur. Troldehytten er valgt, da den har nogle gode arealer til koncert og da vi ved, at Muddi laver et stort show, håber vi der kommer rigtig mange besøgende.

Muddi er denne gang "alene" på scenen hvor energi, sang og sjov ballade leveres i et forrygende toptunet show !!

Salamidrengene holder fri for at ku' gi' plads til de børn som "tør" være backing band for Muddi så trommesættet,bas og guitar står klar tør du??

Muddi er glad for at man ikke kan få "fartbøder" på scenen - for med 200 km i timen vil han få rigtig mange bøder !! "Muddi's Solo Show er hæsblæsende, finurligt og eftertænksomt skruet sammen

Klik her for at læse mere / mindre...

 
ulla cocoband
den 27. juni kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Ulla Cocoband

SILLE KROKODILLE-SHOW ( 3- 6 år) Er et nyt show i Den Levende Børnekultur

Kom til koncert med Ulla Abdullas CocobongoBand.

I et show der tager udgangspunkt i et originalt og iørefaldende sangunivers, tages fantasien i hånden og børnene rejser med til CocobongoLand, hvor de skønneste rytmer og melodier findes.

Det er også her vi møder Sille Krokodille, Solsorten Skralde, Loppen Bobbe og Indianerhøvningen og hans uartige sønner Lille Ørn & Lille Bjørn. Syng med på de fængende omkvæd og vær klar til at slide danseskoene, hoppe i takt, klappe, grine og spille luftguitar, for nu starter festen!

Mere end 20 års erfaring fornægter sig ikke, når Ulla Abdullas CocobongoBand med legende lethed kaster sig ud i genrer som jazz, bossanova, calypso, HipHop og god gammeldags garagerock. Imponerende alsidigt, og med en børneappeal, som de fire efter mange års sceneerfaring har oparbejdet.

Ulla Abdullas CocobongoBand leverer et show, der får chokoladebaren til at smelte i hånden, fordi man simpelthen glemmer at spise den.

Der er dømt drømmende Bossanova, tilbagelænet Reggae, og Rock´n Roll.

Klik her for at læse mere / mindre...

 
Kolling & lillebroder
den 4. juli kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Kolling & lillebroder

Kolling og lillebroder har før besøgt Murerpladsen og har hver gang fået hele pladsen op og stå og har fået børnene til at køre vildt til deres sang volvo 242 med læderbetræk.

Koncerten er for hele familien fra 1 til 100 år og vi kan love at alle bliver inddraget i deres show Kolling & Lillebror laver shows for børn og barnlige sjæle, med iørefaldende sange tilsat komik, dans og tosserier. Vi spiller op til en sjov oplevelse, hvor børnenes medvirken er i centrum.

Med engagement og spilleglæde bliver der i løbet af 50 minutter rig mulighed for at røre hele kroppen, herunder lattermuskler, bentøj og sangstemmer. Kolling & Lillebror har leveret tekst og musik til "Sund Åh Abe Sangen".

En opfording til alle institutionerne om at gå ind og høre sangen sund åh abe sangen, så børnene kan være med til sang og dans

Klik her for at læse mere / mindre...

Mek & habbasutterne
den 11. juli kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Mek Pek og habbasutterne

Mek er tilbage traditionen tro med hele sit band, men er flyttet til juli måned i år men vi lover, at de vil fyre den helt vildt af som de plejer, da de kender Holbæk og kender børnenes forventninger

Det populæreste live band blandt børn er efterhånden godt kendt i Danmark. Med cirka 100 koncerter om året, kan man godt undrer sig over, hvorfor en koncert med Mek Pek og Habasutterne aldrig bliver kedelig eller triviel opvisning. Svaret ligger i Mek Peks eminente sans for det enkelte publikum. Hver eneste job er for ham en ny og spændende udfordring, og det er hver gang lige vigtigt for ham, at publikum får en god oplevelse med hjem.

Det populæreste live band består udover Mek Pek af:

Piccolo & Guitar: Mika Vandborg
Læge & Key: Kristian Lassen
Sheik & Bas: Anders Fromberg
Amigo & Trommer: Jens Daugaard

Klik her for at læse mere / mindre...

 
sylvester
den 18. juli kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Sylvesters trommekoncert

Sylvester's Djembeskole er et alternativt musiktilbud og drives af den herboende togoleser Yawo Sylvester Sodzine Agbedoglo – i daglig tale kaldet Sylvester.

Sylvester's Djembeskole giver modtageren en unik oplevelse indenfor musik og bevægelse, centreret omkring trommerne, som er Sylvesters kulturarv og hans naturlige udtryksform. Vær klar til en energifyldt musikalsk oplevelse med bevægelse, fællesskab og grounding – godt krydret med humor og seriøs undervisning.

Sylvester kom til Danmark i 1990 og har siden 1998 drevet Sylvester's Djembeskole. Sylvester er uddannet masterdrummer fra sin egen kultur og har derigennem lært at fortælle med trommerne. Hovedinstrumentet er djembe, men han mestrer også andre instrumenter indenfor trommer og percussion f.eks. congas, klokke, talking drum og trommesæt.

Vi opfordre alle til at tage en tromme med, så denne koncert, kombineret med historier og fortællinger til at blive en anderledes spændende koncert hvor hele pladsen er med

Klik her for at læse mere / mindre...

 
bang bang med band
den 25. juli kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Bang-bang med band

Palle også kaldet bang bang er færdig med sin nye cd, så vi håber at hans nye band og koncerten på Murerpladsen bliver noget udover det sædvanlige, da der vil være tale om premiere på hans nye koncert og sange.

Arbejdstitlen til den nye cd er "Bangbang i børnehaven". Det er sange om bla.om " kærster og kyssepiger" Et enkelt nummer om "Tandbørste-Cowboy" Et nummer om "Vaskebjørnen Valde" En stille vuggevise om "Cinoock" indianerdrengen der savner sin bedstefar som er gået til de evige jagtmarker. En Frisk ny "Bang tju bangdans" med gode moves til."

Stilen er stadig lyttevenlig børnecountry-pop.

Det nye denne gang er at der bliver kun lavet cd.èr til salg efter shows.Men hele cd.èn bliver sendt ud til downloads og streaming på nettet(nye tider).

Klik her for at læse mere / mindre...

Ann & aberne
den 1. august kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Ann & Aberne

Så er Ann og hendes aber tilbage på Murerpladsen efter et par års fravær og vi kan love, at Ann er i topform og vil med sin store energi og nærværende sang igen få hele pladsen op og stå

Ann & Aberne spiller musik for hele familien – men mest for børn.
Velkommen til en svedig koncert!

Bandet har Ann Nørgaard i front. Hun sætter børn, forældre og bedsteforældre i gang med at danse, klappe og synge. Der er altid gang i hele kroppen, udsigt til smil på læben og sved på panden.

Aberne i orkestret er:
Ann (Ann Nørgaard)
synger, danser og styrer festen med børn, voksne og tøjdyr.
Lars Larm (Lars E. Christiansen)
kan bare ikke sidde stille. Når han ikke spiller fodbold, skal han spille på trommer.
Søren Sherif (Søren Jensen)
holder øje med det hele og sørger for lidt ro og orden med sin bas og seksløber.
SpørgeJørgen (Jørgen A. Leth)
spiller højt på sin rockguitar og står på skateboard.
Fætter Madsen (Aksel Madsen)
er kaptajn og spiller på keyboards med masser af forskellige lyde.

Klik her for at læse mere / mindre...

 
sigurd barrett
den 8. august kl. 11:00

PÅ MURERPLADSEN I HOLBÆK

Sigurd Barrett

Sigurd behøver nok ikke den store præcentation. Det er 3 gang han besøger den levende børnekultur og vi kan for kun fortælle at hver gang har det været en koncert hvor børnene er blevet fyldt med musik og historier på en måde som kun Sigurd kan. Derfor byder ham velkommen tilbage og glæder hos til genhør med hans fantastiske engagement

Med 'Sange fra Sigurdsgade' møder Sigurd som altid børnene i øjenhøjde – denne gang dog med mere 'tråd og kant' end vi er vant til – og vil i den grad give ungerne mulighed for at danse noget børne rock&rul hjemme i stuerne.

Der er tale om 13 nye seje børnesange som hver og en er en hyldest til barndommen. Følelsen af at kunne det hele selv, glæden ved at gemme sig for de voksne, trygheden ved at putte sig ind til sin morfar – eller uhyggen om aftenen, når gardinet på børneværelset pludselig forvandler sig til et farligt spøgelse med hugtænder! Sangene er inspireret af Sigurds egne børn og er med til at formidle hverdagen set fra ungernes perspektiv.

Klik her for at læse mere / mindre...

 
Billetpris: 25,-
pr. person, inkl. moms.
billetter kan købes online
eller i Vandrerhjemmets reception og ved indgangen.
SPONSORER:
Sadolin, Loop, Gaya,
Gert Jørgensen, Eiland, Slagtergården, Bin2bil,
Lystfiskeren
Handelstandsforeningen, Vipperød bus, Nordea,
Foa, Dansk metal.
kontakt